Livvagt

Livvagt

Vagterne hos DK-Secure har mange års erfaring som livvagter og bodyguards for bl.a. VIP’s og private personer i Danmark og i udlandet. Professionel personbeskyttelse giver fuld tryghed for personen selv og for de, der har ansvaret for personens sikkerhed i forbindelse med arrangementer, begivenheder og ophold. En livvagt fra DK-Secure er en tryg og god investering i personsikkerhed.

Forberedelse og planlægning er nøglen til effektiv personbeskyttelse

DK-Secure er ikke bare udførende i opgaver som livvagt eller bodyguard. Vi planlægger også gerne i samarbejde med jer hele forløbet.

Vi lægger en plan for sikkerheden og minimerer dermed risikoen for uønskede situationer samt skaber klare retningslinjer for håndtering, hvis presse situationer alligevel opstår. Det giver tryghed for VIP’en og for arrangøren. Samarbejde med andre sikkerhedsinstanser og arrangører er en naturlig del af en komplet sikkerhedspakke, og dermed et fokuspunkt for os.

Livvagt – for hvem og hvornår?

Livvagter er ofte en sikkerhedsløsning for berømtheder, royale, politikere, diplomater eller andre personer, der lever deres liv som offentlige personer og naturligt er genstand for mediernes bevågenhed. Vi yder dog også ofte personbeskyttelse til udsatte private personer – fx som værn mod stalking eller chikanering.

Personbeskyttelse kan fx ske i forbindelse med transport til og fra arrangementer og møder eller til lufthavne, seværdigheder, restaurationer osv. Efter behov kan beskyttelsen også ske under selve den begivenhed, der er omdrejningspunktet for VIP’ens tilstedeværelse. Opgaverne for vores livvagter varierer typisk meget i varighed og vi hjælper kunder med både helt kortvarige opgaver og længevarende overvågning og beskyttelse.

Rutine og erfaring sikrer overblik og professionel håndtering

Vores personbeskyttere arbejder professionelt og har i forvejen erfaring med opgaver som livvagter. De er rolige, kan håndtere pressede situationer uden at miste overblik og handler velovervejet qua deres rutine. På den måde skærmes VIP-personen på en diskret facon. At være serviceminded er for en livvagt hos DK-Secure en selvfølge og situationsfornemmelsen bygger på erfaring.

  • Livvagter og bodyguards
  • Beskyttelse af VIP’s og privatpersoner
  • Diskretion eller synlighed efter behov
  • Erfaring skaber rolig og tryg håndtering
  • Sikkerhedsplanlægning
  • Trussels- og risikovurdering
  • Døgnovervågning med vagtskifter
  • VIP-kørsel og ruteplanlægning
  • Komplet sikkerhedspakke

Kontakt DK-Secure

Har du spørgsmål? Vil du gerne kontaktes? Vil du have et tilbud? Skriv til os her.

Skriv til os

Morten Andersen

Morten Andersen

Stifter og medejer

Kontakt Morten
Telefon: 24 45 90 20
E-mail: ma@dk-secure.dk