Event security

Event Security

At afvikle et event sikkert og i henhold til krav fra myndighederne og forventninger fra gæsterne er en udfordring, der hele tiden bliver sværere. Behovet for solid erfaring med planlægning og vigtigheden af en gnidningsfri eksekvering er stigende.

Gæstens sikkerhed er også arrangørens sikkerhed

Med DK-Secure som ansvarlig for jeres event security har I en samarbejdspartner, der skaber tryghed for både jeres gæster og for jer selv som arrangør til både store og små arrangementer. At have en god sikkerhedsplan er nemlig også en tryg og god investering økonomisk, da den er med til at sikre en gnidningsfri afvikling af arrangementet.

Vi sætter en ære i at indgå i samarbejdet med øvrige medarbejdere på events, fx frivillige eller eksisterende vagtteams, og vi tager den styring og de koordinationsansvar, som vores kunder ønsker. Det kan være med vores egne folk som vagter eller som koordinatorer eller supervisors for eksisterende vagtteams. Det kan give jer færre bekymringer og færre opgaver til jer, så I kan fokusere 100% på at afvikle andre vigtige opgaver i forbindelse med arrangementet.

Samarbejde om sikkerheden i alle faser af et event

I DK-Secure har vi erfaring med hele processen og vores vagter har tilsammen meget lang erfaring med at afvikle events og arrangementer på sikker vis. Vi hjælper op til arrangementet med planlægningen af sikkerheden og naturligvis med tilstedeværelse til jeres koncert, show, sportsbegivenhed, firmafest el. lign. Desuden deltager vi i evaluering af afviklingen, så der altid er fokus på at optimere sikkerhedsprocedurer m.v.

Vi rådgiver gerne vores kunder om event security uden nødvendigvis at være aktivt udførende. Det kan være i form af planlægning, risikovurdering eller gennemgang og forbedring af beredskabsplaner og evakueringsplaner m.m.

Kompetente vagter med erfaring i sikkerhedsledelse

Vi stiller op med erfarne eventvagter, der er både professionelle, imødekommende, konfliktnedtrappende, tilpasningsparate, autoritære og servicemindede. Vi er i øjenhøjde med både gæster og medarbejderteams og bidrager aktivt til den gode stemning med positiv dialog. Konfliktløsning er en naturlig del af arbejdet for en eventvagt, og derfor lægger vi vægt på, at vores vagter er gode ”menneskekendere” og har en god balance mellem dialog og autoritær udstråling.

Vi bevarer overblikket og skaber synlig ledelse under et arrangement, så koordineringen forløber så gnidningsfrit som muligt. Kompetent og synlig ledelse er nøglen, når pressede situationer opstår og her kan DK-Secure bevare overblik og koordinere den sikkerhedsmæssige indsats samt koordinere med myndigheder.

Vores vagter er naturligvis uddannet til at yde førstehjælp.

  • Gnidningsfri afvikling af sikkerheden
  • Planlægning, afvikling og evaluering
  • Professionel håndtering af event security
  • Samarbejde med alle event-teams
  • Konflikthåndtering
  • Risikovurdering og beredskabsplaner
  • Førstehjælps-uddannede vagter

Kontakt DK-Secure

Har du spørgsmål? Vil du gerne kontaktes? Vil du have et tilbud? Skriv til os her.

Skriv til os

Morten Andersen

Morten Andersen

Stifter og medejer

Kontakt Morten
Telefon: 24 45 90 20
E-mail: ma@dk-secure.dk